Marina Eiland

Hej og velkommen til min blog! 

Jeg hedder Marina Eiland er 30 år og bor med min elskede mand Christian i vores dejlige hus med have i Sorgenfri i Nordsjælland.

Her kommer jeg til at dele ud af det jeg holder aller mest af at lave. Om det er i køkkenet, haven, rejse eller andre oplevelser. Men lad mig være ærlig. Der kommer klart til at være overvægt af opskrifter. Så jeg ikke selv bliver overvægtig, forsøger jeg også at finde på sundere alternativer i det søde køkken, men jeg er en sucker for sukkerholdigt bagværk. 

Du er velkommen til at lade dig inspirere af de forskellige indlæg på bloggen, det er derfor den er her. Men vær venlig at linke til min blog. Billederne tilhører mig og brug af dem vil være brud på ophavsretten. 

Rigtig god fornøjelse!

 

Hindbærsnitter

Snitter findes i alle afskygninger. Alt efter hvad der er i sæson, og hvad man lige har i haven eller fryseren, kan snitten varieres i nærmest det uendelige. Pga. de sommerlige dage, der er over os i øjeblikket, har jeg taget udgangspunkt i den klassiske hindbærsnitte. Det er en af mine personlige favoritter fra bagervinduet. 

Jeg har givet klassikeren et lille tvist. Et touch af luksus om du vil. Jeg har nemlig tilføjet mandler, rørsukker og vaniljesukker i bundene. Marmeladen er med hindbær og rabarber. Glasuren kan også få et strejf af luksus, som dog ikke gør den så børnevenlig. Jeg bruger nemlig den slags alkohol, jeg lige har på lager i stedet for vand. 

Opskriften giver 8-10 snitter.

Ingredienser

50
g.
mandler
50
g.
flormelis
50
g.
lyst rørsukker
200
g.
hvedemel
1
tsk.
bagepulver
2
tsk.
vaniljesukker

Fyld:

1/2
glas
valgfri marmelade

Pynt

10
spsk.
flormelis
2
spsk.
væske
valgfrit krymmel

Fremgangsmåde

Mandlerne og flormelis blendes til fint mandelmel. 

I en skål blandes mandelmelet, rørsukker, hvedemel, bagepulver og vaniljesukker sammen. 
Riv det kolde smør på et groft rivejern ned i skålen. Det gør det nemmere at fordele smørret, og man undgår smørklumper. Saml dejen til en glat og ensartet kugle ved hjælp af vandet. 

Pak mørdejskuglen ind i film, og put den på køl i en time eller på frys i 20 min. 
Tænd for ovnen på 190 grader varmluft. 

Del mørdejen i to lige store dele. Rul dem ud på et meldrysset bord til to rektangler på 12 x 40 cm. 
Placer begge bunde ved siden af hinanden, men uden at de rører hinanden, på en bageplade med bagepapir. Bages midt i ovnen i ca. 10 min. 

Afkøl bundene helt.
Fordel marmeladen jævnt over den ene af bundene og gå helt ud til kanten. Den anden bund lægges ovenpå som top. 

Rør glasuren sammen og fordel den i et jævnt lag over toppen af kæmpesnitten. Drys med krymmel, mens glasuren endnu er våd. Lad glasuren størkne og skær herefter kæmpesnitten ud i den ønskede størrelse til små delikate snitter. Lige til at hapse. 

Bonusinfo

Opskriften på denne mørdej er uden æg og samles i stedet med lidt vand. Den er derfor allergi- og veganervenlig. 

Du kan selv give snitten lige præcis det tvist, du ønsker. Hvis din have bugner af rabarber, kan du lave en ren rabarbersnitte. Til efteråret vælter brombær og æbler frem og giver muligheder for yderligere variationer.

Glasuren kan røres op med lige den slagt væske, du har ved hånden. Diverse former for spiritus og mousserende vine. Måske rester fra forårets konfirmationer og bryllupper skal bruges? Du kan selvfølgelig også bare bruge citronsaft, anden frugtsaft eller vand, så de mindste også kan være med. 

Velbekomme!

Navn*
E-mail*
Website
Kommentar*
Kommentér